Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен
med ligt og uligt —
En i flokken
Men måtte derind?
Peer Gynt
Ja vel. Jeg dytted hullet med en pind.
Hej! I skulde hørt ham surre og rumle!
En jente
Nej, tænk!
Peer Gynt
Det var plent som en hører en humle.
Jenten
Har du ham endnu i nødden?
Peer Gynt
Nej,
nu er den djævel strøgen sin vej.
Det er hans skyld at smeden har lagt mig for had.
En gut
Så, du?
Peer Gynt
Jeg gik til smidjen og bad
han vilde knække den nøddeskallen.
Det lovte han! lagde den bort på pallen;
men Aslak er nu så hårdhændt, han; —
og stødt så skal han nu bruge slæggen —
En stemme fra flokken
Slog han fanden ihjæl?
Peer Gynt
Han slog som en mand.
Men fanden hytted sig, for som en brand
tvers gennem taget og kløvte væggen.
Flere
Og smeden —?
Peer Gynt
Stod der med stegte hænder.
Siden den dag var vi aldrig venner.
(almindelig latter.)
Nogle
Den ræglen er god!
Andre
Den er snart hans bedste!
Peer Gynt
Tror I, jeg digter ihob?
En mand
Å nej,
det er du fri for; jeg kender det meste
fra farfaer —
Peer Gynt
Løgn! Det er hændt med mig!
Manden
Det er jo alting.
Peer Gynt
(med et slæng.)
Hej, jeg kan ride
rakt gennem luften på gilde heste!
Å, jeg kan mangeting, jeg, skal I vide.
(Skoggerlatter igen.)
En i flokken
Peer, rid lidt i luften!
Mange
Ja, kære Peer Gynt —
Peer Gynt
I har ikke nødig at trygle så tyndt.
Jeg skal ride som et uvejr over jer alle!
Hele sognet skal mig tilfode falde!
En ældre mand
Nu er han rivende gal.
En anden
Det fæ!
En tredje
Storskryder!
En fjerde
Løgnhals!
Peer Gynt
(truer mod dem.)
Ja vent, skal I se!
En mand
(halvdrukken.)
Ja vent; du skal få dig en børstet trøje!
Flere
En mørbanket ryg! Et blåmalet øje!
(Sværmen spreder sig, de ældre i vrede, de yngre under spot og latter.)
Brudgommen
(tæt indved ham.)
Du, Peer, er det sandt du kan ride i luften?
Peer Gynt
(kort.)
Alting, Mads! Du må tro, jeg er kar', jeg.
Brudgommen
Så har du vel også usynligheds-kuften?
Peer Gynt
Hatten, mener du? Ja, den har jeg.
(vender sig fra ham. Solvejg går over tunet med Helga ved hånden.)
Peer Gynt
(mod dem; det lysner i ham.)
Solvejg! Å, det er godt du kommer!
(griber hende om håndledet.)
Nu skal jeg svinge dig spræk og gild!
Solvejg
Slip mig!
Peer Gynt
Hvorfor?
Solvejg
Du er så vild.
Peer Gynt
Vild er renbukken med, når det gryr mod sommer.
Kom så, jente; vær ikke tvær!
Solvejg
(trækker armen til sig.)
Tør ikke.
Peer Gynt
Hvorfor?
Solvejg
Nej, du har drukket.
(går bortover med Helga.)
Peer Gynt
Den, som havde sit knivsblad stukket
tvers igennem dem, – en og hver!
Brudgommen
(puffer ham med albuen.)
Kan du ikke hjælpe mig ind til bruden?
Peer Gynt
(tankespredt.)
Bruden? Hvor er hun?
Brudgommen
På stabburet.
Peer Gynt
Nå.
Brudgommen
Å, du, Peer Gynt, du får friste på!
Peer Gynt
Nej, du får være min hjælp foruden.
(en tanke skyder op i ham; han siger sagte og hvast:)
Ingrid på stabburet!
(nærmer sig Solvejg.)
Har du betænkt dig?
Solvejg vil gå; han træder ivejen.)
Peer Gynt
Du skæms, fordi jeg ser ud som en fant.
Solvejg
(hastigt.)
Det gør du ikke; det er ikke sandt!
Peer Gynt
Jo! Og så er jeg lidt på en kant;
men det var på trods, for du havde krænkt mig.
Kom så!
Solvejg
Tør ikke nu, om jeg vilde!
Peer Gynt
Hvem er du ræd for?
Solvejg
Mest for faer.
Peer Gynt
Faer? Ja vel; han er af de stille!
Hælder han med øret? Hvad? – Nå, svar!
Solvejg
Hvad skal jeg svare?
Peer Gynt
Er faer din læser?
Er ikke du og moer din med?
Nå, vil du svare!
Solvejg
Lad mig gå i fred.
Peer Gynt
Nej!
(dæmpet, men hvast og skræmmende.)
Jeg kan skabe mig om til en trold!
Jeg skal komme for sengen din inat klokken tolv.
Hører du nogen, som hvæser og fræser,
så må du ikke bilde dig ind det er katten.
Det er mig, du! Jeg tapper dit blod i en kop;
og din vesle syster, hende æder jeg op;
ja, for du skal vide, jeg er varulv om natten; —
jeg skal bide dig over lænder og ryg —
(slår på engang om og beder som i angst):
Dans med mig, Solvejg!
Solvejg
(ser mørkt på ham.)
Nu var du styg.
(går ind i stuen.)
Brudgommen
(kommer drivende igen.)
Du skal få en stud, vil du hjælpe mig!
Peer Gynt
Kom!
(De går bag huset. Idetsamme kommer en stor flok fra dansepladsen; de fleste er drukne. Larm og opstyr. Solvejg, Helga og forældrene kommer med endel ældre folk ud i døren.)
Køgemesteren
(til smeden, som er fremmest i flokken.)
Hold fred!
Smeden
(trækker trøjen af.)
Nej, nu skal her æskes dom.
Peer Gynt eller jeg skal i bakken bændes.
Nogle
Ja, lad dem nappes!
Andre
Nej, bare skændes!
Smeden
Næver må til; her båder ej ord.
Solvejgs fader
Styr dig, mand!
Helga
Vil de slå ham, moer?
En gut
Lad os heller gøgle med
alle hans løgne!
En anden
Sparke ham af laget!
En tredje
Spytte ham i øjne!
En fjerde
(til smeden.)
Stikker du op, du?
Smeden
(kaster trøjen fra sig.)
Øget skal slagtes!
Indflytterkonen
(til Solvejg.)
Der kan du se hvor den tomsing agtes.
Åse
(kommer med en kæp
